Køb af vildt direkte fra jæger

Hos Klosterhedens Vildt kan du købe vildt fra mere end 20 forskellige jagtvæsener og godser.

Vil du som kok eller restaurant endnu tættere på vildtet og skoven og købe direkte fra den enkelte jæger er her et  par af de vigtigste regler og begrænsninger som du skal være opmærksom på.

  1. Du må købe vildt af en privat jæger, som jægeren selv har nedlagt og ejer. Det er ikke lovligt at købe vildt fra et konsortie eller fra en godsjagt – da vildtet ikke samtidig ejes og er skudt af en og samme privatperson.
  2. Du må købe optil 500 stk. småvildt (fugle og harer) og 10-15 stk. klovbærende vildt (rådyr, dådyr, sika, krondyr) – IALT. Du må gerne købe ved flere lejligheder og af flere forskellige jægere – men det samlede antal må ikke overstiges.
  3. Du skal altid anmelde din nye aktivitet til fødevarekontrollen før du begynder at modtage vildt direkte fra jæger. Det handler ikke om hvorvidt du som kok har hygiejnebevis eller selv er jæger, men derimod om din egenkontrol – Fødevarekontrollen betragter det som en væsentlig ændring af din aktivitet og vil have nogle retningslinier du skal følge.
    Er I flere restauranter der benytter det samme lokale til at håndtere vildtet i, skal I være opmærksomme på at mængde begrænsningen gælder samlet for det der håndteres i lokalet – ikke for hver enkelt restaurant der benytter lokalet.

    Orker du ikke, har du brug for mere eller mindre af en bestemt udskæring, og vil du sikre dig mere eller mindre end hvad de 15 dyr giver af kød, må du endelig kontakte os. Vi kan bringe dig ret tæt på skoven og dyrene – og ikke mindst det flotte, møre, vilde kød.

Har du lyst til at komme lidt tættere på? Besøg os – og brug evt. et par timer i vores skærestue – så er du endnu tættere på skoven hver gang du modtager vildt fra os.

Kontakt Charlotte Reenberg på csr@klosterhedens-vildt.dk

Se mere om fødevarestyrelsens regler for jægeres staldørssalg og regler for restauranters køb af vildt fra jægere

 

Hos Klosterhedens Vildt kan du købe vildt fra mere end 20 forskellige jagtvæsener og godser.
Virksomheden er ikke større end, at vi alle er tæt på i hele forløbet fra dyrene leveres fra jagt og til de flotte udskæringer ligger klar på hylderne. Alt det imellem er vigtigt – den faglige stolthed, respekt for dyrene og for kødets kvalitet og fødevaresikkerhed – det er en naturlig del af vores DNA.
Køber du vildt fra den grossist der leverer meget andet til dig, fortaber nærheden sig ofte – den får du hos os.
Vi får hver dag historier med fra dagens jagter – vi ser resultatet på dyrenes størrelse og skudplacering og vi skaber med respekt det bedste kød af de dyr der har levet et godt liv i skoven. Og det hele ender i en fantastisk smagsoplevelse når også du har haft vildtet i dine hænder.