fasan(1)

Fasan saltimboca:

4 fasanbryst
100 g Comté el. lign (halvblød ost)
100 g prosciutto crudo (parmaskinke)
12 salvieblade
Smør til stegning
Salt og friskkværnet sort peber
½ dl hvidvin

Del hvert fasanbryst i 2 på tværs. Bank skiverne let flade mellem to stykker plastfolie. Skær osten i 8 skiver. Skær prosciuttoen i stykker på størrelse med fasanskiverne. Læg nu et stykke ost på hver fasanskive og krydr med salt, peber og et salvieblad. Dæk med prosciutto. Smelt smørret på en stor pande og lad det bruse op. Læg så saltimboccaerne på panden med prosciuttosiden nedad i det varme smør. Steg dem knap et minut, inden de vendes. Fortsæt med at stege blidt, indtil osten er smeltet og fasanen gennemstegt. Hæld til sidst hvidvinen over og servér.

Portvinsrisotto:
Ingredienser:
1 Spsk. olivenolie
40 g løg
50 g Bladselleri
2 fed hvidløg
½ dl hvidvin
½ dl portvin
8 dl hønsebouillon
70 g smør
90 g parmesanost
180 g risotto ris

Løg og bladselleri hakkes fint.
Opvarm olien på en pande og tilsæt løg, bladselleri og lidt salt og svits i ca. 3 min.
Tilsæt derefter hvidløg og ris og skru ned for varmen. Der røres konstant og risen begynder at stege, og bliver efter 2-3 minutter nærmest gennemsigtig.
Tilsæt hvidvin og portvin under stadig konstant omrøring.
Når vinen er kogt ind i risene tilsættes en skefuld bouillon og der røres. Når dette er kogt ind i risen tilsættes endnu en skefuld bouillon og dette forsættes indtil der ikke er mere bouillon. Lad hver skefuld blive absorberet før du tilsættes den næste. Det tager ca. 20 min. Smag efter om risen bliver blød, ellers tilsættes der bare mere.
Herefter tages risen af varmen og smør og parmesan blandes i.
Det er vigtigt at der røres konstant så risen ikke brænder på.

Køb vildt til opskriften her