2 personer
250-300g sika filet eller mørbrad
175g valnødder
1 fed hvidløg
1 spsk dijon sennep
1 tsk revet peberrod
1 spsk olivenolie

1 spsk olivenolie
2 spsk rødvin eller portvin
150 ml vildt eller okse buillon (stærk)
2 spsk frisk hakket persille
Salt & peber

Blend halvdelen af valnødderne med hvidløg, sennep, peberrod og 1 spsk olivenolie.
Hak resten af valnødderne, bland dem med hakket persille og stil til side.

Brun kødet på en varm pande i olivenolie (gem til saucen). Afkøl herefter kødet  ca. 15 min. og smør fileten (eller mørbraden) ind i den cremede blanding og rul den herefter i valnød/persille blandingen.
Placer kødet i et ovnfast fad, tildækket og på køl indtil du er klar til stegning.

Saucen: deglacér stegepanden med rød- eller portvin og tilsæt buillonen. Kog i 2-3 minutter, indtil saucen er reduceret en smule. Smag til og hæld i en skål og sæt den tildækket på køl til den skal bruges.

Tag kødet ud af køleskabet et kvarter før tilberedning. Varm ovnen til 200 grader og stil kødet ind i 6-8 minutter (kernetemperatur 56 grader).
Lad kødet hvile i folie i 5-10 minutter og opvarm imens saucen i en lille gryde.

Filet eller mørbrad kan også deles i medaillloner – del kødet i 2-4 stk.
Brun kødet hurtigt på alle sider på panden. Afkøl – smør alle kødets sider og læg medaillonerne i et ovnfast fad og afkøl.
Steg i ovnen ved 200 grader i 4-5 minutter.
Inspireret af opskrift i “7 days in Scotland”

Bestil vildt filet til opskriften her
Du kan også bruge mørbrad