Kødsovs:
300 g krondyr hakkekød
50 g fint hakket bacon
2 stængler blegselleri i små tern
1 gulerod i små tern
1 kvist rosmarin
1 fed hvidløg
1 laurbær
1/2 glas rødvin
1 dåse flået tomat (uden væske, skåret i mindre stykker)
2 dl vildt – eller hønse bouillon

Bacon brunes godt i en gryde. Tilsæt hakkekødet og lad det brunes godt under omrøring, hvorefter urter og krydderier tilsættes og der sauteres i et par minutter. Rødvin kommes på og koges væk. Boullon tilsættes sammen med tomaterne. Lad kødsovsen koge i ca. 30 min. ved svag varme.

Selleripasta:
1 knoldselleri

Sellerien skrælles og vaskes. Der skæres 3 tynde skiver(brug en mandolin, da det skal være tyndt som pasta) pr. person. Skiverne skæres til eller udstikkes så de får en pæn form. Læg selleri i en gryde med vand og salt og giv dem et opkog til de er helt møre.
Parmesancreme:

3 dl piskefløde
3/4 dl frisk og fint revet parmesanost(+ lidt ekstra til pynt)
Lidt citronsaft
Lidt fintskåret purløg
Salt og peber

Fløden koges op og koges ind til det halve. Under piskning tilsættes osten.
Tages af varmen og der tilsættes purløg, citronsaft, salt og peber efter smag.

Anretning:
Der smøres lidt Parmesancreme i bunden af tallerknerne et stykke “pasta” lægges på, så lidt kødsovs og creme igen. Der fortsættes til der er 3 skiver selleri pr. person. Der sluttes med parmesancreme og drysses med parmesan.