vildtfrikadeller2

En fræk og helt igennem grøn stuvning, hvor skøn persillesmag spiller op til vild dans med frikadellerne.

Vildtfrikadeller
500 g hakket vildtkød
1 tsk salt
1 æg
1 løg
1 dl rasp peber
1 dl mælk
2 spsk olivenolie eller smør

Persillestuvning
600 g persillerødder
2 dl mælk
½ dl hvedemel
3 dl kogevand
1 bundt  bredbladet persille salt og peber
muskatnød

tilbehør
kogte kartofler

Vildtfrikadeller: Rør kødet sejt med salt og derpå med æg. Rør fintrevet løg, rasp og peber i farsen. Spæd med mælken. Lad eventuelt farsen hvile i 15 minutter. Form kødet til cirka 12 frikadeller, og steg dem i olie eller smør på en pande.

persillestuvning: Skræl persillerødderne, og skær dem i hokuspokus-stykker, dvs. skær dem i skrå snit, og drej roden en kvart omgang, hver gang du har skåret. Damp rødderne i 4 dl vand under låg i 5 minutter.

Pisk mælk og mel sammen i en gryde, og pisk kogevandet fra rødderne i mælken. Kog saucen op, og lad den koge under om- røring i cirka 5 minutter.

Vend persillerødder og grofthakket persille i saucen, og smag til med salt, peber og fintrevet muskatnød.

Servér vildtfrikadellerne  med persillestuvning og kogte kartofler.