Print Options:

Tarteletter med fasan og urter

Yields4 ServingsPrep Time10 minsCook Time30 minsTotal Time40 mins

Tarteletter bringer altid gensynsglæde og med en sart fasansauce på sæsonens urter holder vi liv i en dejlig klassiker – nu med vildt.

 4 dl fasansuppe
 0,50 dl hvedemel
 1 dl mælk
 2 gulerødder
 150 g selleri
 1 porre
 500 g fasanbryst i strimler eller bryst af fasan
 1 spsk olivenolie
 5 kviste timian
 salt og peber
 citronsaft
 12 tarteletter
1

Kog fasansuppen op i en gryde. Rør melet og mælken sammen, og pisk jævningen i suppen.

2

Skær gulerødder og selleri i små tern og porren i skiver.

3

Kog grøntsagerne i saucen i cirka 5 minutter, og rør af og til, så saucen ikke koger på i bunden.

4

Steg fasanbrysterne på panden, cirka 7 minutter på hver side.

5

Lad kødet hvile i 5 minutter på en tallerken.

6

Skær kødet ud i små tern, og kom dem, og eventuelt kødsaft fra tallerkenen, i saucen.

7

Tilsæt finthakket timian, og smag saucen til med salt og peber og eventuelt lidt citronsaft.

8

Varm tarteletterne i ovnen ved 175 grader i cirka 5 minutter. Sæt tarteletterne på et fad, og fordel saucen i tarteletterne.

9

Drys med friskkværnet peber, og servér retten med det samme.

Tip
10

Denne sauce bliver bedst og mest kraftfuld, hvis den er lavet på en rigtig god fasansuppe. Uden suppen smager fasankødet ikke helt nok igennem sauce, rodfrugter og tarteletter.

Tip
11

Servér eventuelt tarteletter med en god salat, f.eks. rosenkålssalat

Tip
12

I stedet for at stege fasanbryst og komme i saucen, kan du bruge 200 g kogt fasankød fra bryst eller lår.

Nutrition Facts

Servings 0