Skær 4 skiver på 1-1,5 cm af godt surdejsbrød.
Rist brødet på grillen til det er sprødt.
På en rygende varm pande ristes de rensede kantareller i lidt olie – lad svampene få stegeskorpe uden at ryste ret meget ved panden.
Tilsæt de finthakkede skalotteløg, evt. en smule hvidløg og 2 dl fløde – reducer til passende tykkelse og tag herefter panden af varmen.
Vend forsigtigt blåbær (brombær eller hindbær), finthakket purløg og små tern af dansk æble i stuvningen.
Fordel stuvningen over de 4 toast og server med dine bøffer.
Tip. Skær en tynd skive røget krondyr eller vildsvin og læg en skive eller 2 over hver toast.