Serverer du flere retter til festmiddagen anbefaler vi kun ca. 125g pr. kuvert. Vælger du hele køller eller ryg på ben skal du dog op på ca. 200g.
Husk at lade vildtet hvile efter stegning – gerne i 20 min. – i trækketiden trækker saften ud i kødet og farven går fra rød til rosa – og du opnår den perfekte smag. Steg derfor kun kødet til en stegetemperatur på 54-56 grader. I mindre udskæringer svarer det til 4-5 minutter efter bruning.
Vi anbefaler at du bestiller vildt til levering en uge før festen, så du har råvaren på plads i god tid – det mindsker stressniveauet.