Værd at vide: Vigtig info om produktet inden du køber
Levering:
Krondyr leverpostej leveres på frost.
Vi skal ikke have flamingokassen retur. Flamingokassen bliver stillet på det oplyste sted i din ordrebekræftelse.
Tilberedningsforslag:
Leverpostejen leveres på frost, så du kan servere den helt friskbagt, når du skal bruge den.
Bag leverpostejen i 1 time ved 180 grader inden servering.
Bemærk:
Flamingokassen indeholder fryseelementer for at sikrer, at produktet holdes så tæt på frysepunktet under transporten som overhovedet muligt.
Vigtigt:
Du kan dog opleve at produktet vil være en smule optøet i kanten, da det er fysisk umuligt at holde -18° i flamingokassen under hele transporten.
Produktet sælges derfor under betegnelsen: “Under optøning”. Det vil sige, at hvis du modtager en delvist optøet leverpostej så anbefaler vi at du bager den med det samme og lægger den på køl. Når produktet er varmebehandlet må det gerne fryses. Du skal derfor ikke smide den ud eller kassere produktet.
Indfrysning:
Produktet er velegnet til at lægges på direkte frost i original emballage efter modtagelse.
Afhentning:
Ved afhentning på vores lager, udleveres produktet dybfrossen.
Leverpostejen kan også købes i vores butik i Struer på toppen af Ølbyvej.
Ingredienser:
Krondyrlever, vildsvinespæk, suppe, krydderier, salt, MÆLK, løg, HVEDEMEL, ÆG
Indeholder gluten, laktose og æg
Til hverdag – nem hverdagsvildt med smag og varme:
Lun leverpostejen i ovnen, så den bliver blød, cremet og let sprød i kanten. Servér den på et stykke groft rugbrød med sprød bacon og ristede champignoner – eller bare med en frisk skive syltet agurk, hvis det skal gå hurtigt. Det er vildt, som hverdagsmad skal være: ukompliceret, hjemlig og fuld af smag.
Til fest – vild hygge på det rustikke bord:
Smør leverpostejen i små tærtefade og pynt med syltede rødløg, en skive pære og lidt urter. Perfekt til frokostbordet, som del af en buffet eller i små tapasportioner. Den fyldige smag af vildt giver en elegant dybde, der løfter selv den klassiske leverpostej til noget helt særligt.




Henrik Højager (verificeret ejer) –
Sagt helt plat: Den er VILDT god. Jeg kan ikke huske at have fået så velsmagende og lækker en leverpostej. Selv drengene, som kan være liiidt kræsne, var overbevist.
Den bestiller vi helt klart igen😋