Værd at vide: Vigtig info om produktet inden du køber
Levering:
Krondyr Terres Major leveres på frost.
Flamingokasse:
Flamingokassen bliver stillet på det oplyste sted i din ordrebekræftelse. Vi skal ikke have flamingokassen retur.
Flamingokassen er CO2 neutral og skal afleveres på genbrugspladsen.
Fryseelementer:
Gelpacks (fryseelementerne) sorteres som restaffald. De er bio nedbrydelig og belaster ikke miljøet. De holder en fast og ensartet temperatur under transport af temperatursensitive produkter som bl.a. fødevare.
Hvis du ligger gelpacken i vinduskarmen 2-3 dage i direkte sollys bliver indholdet til vand.
Bemærk: Flamingokassen indeholder fryseelementer for at sikrer, at produktet holdes så tæt på frysepunktet under transporten som overhovedet muligt. Du kan dog opleve at produktet vil være en smule optøet i kanten, da det er fysisk umuligt at holde -18° i flamingokassen under hele transporten.
Produktet sælges derfor under betegnelsen: “Under optøning”.
Indfrysning:
Produktet er velegnet til at lægges på direkte frost i original emballage efter modtagelse.
Afhentning:
Ved afhentning på vores lager, udleveres produktet dybfrossen.
Kernetemperatur:
Mørkt vildt: (kronhjort, dådyr, rådyr):
Rosa: 54-56°C
Medium: 60-62°C.
Gennemstegt: 71-75°C.
Serveringsforslag:
Til hverdag – mør vildt på få minutter:
Optø kødet langsomt i køleskabet, skær det i skiver og steg det hurtigt på panden i lidt smør. Servér med en frisk bulgursalat med grøntsager, urter og en skefuld creme fraiche med citron – så har du en let og smagfuld hverdagsret, der føles som luksus uden besvær.
Til fest – vildt møder vin og fløjl:
Brun teres majoren på alle sider og steg den færdig i ovnen, til den er rosa og mør. Skær den i skiver og servér med svampesauce, kartoffelrösti og lidt syltede tranebær på toppen. En elegant, men ukompliceret ret, hvor naturens smag får lov at skinne.
Anbefaling pr. person:
Som tommelfingerregel anbefaler vi 200g kød uden ben pr. person og 300g med ben pr. person.






Bjarne Haugaard Madsen (verificeret ejer) –
Terres major er noget and det fineste og møreste kød, vi har smagt. Smagen er meget mild, og på trods af en lille seneagtig forekomst i midten af kødet, er de4 på ingen måde tale om sejhed, tværtimod.
Vi stegte nogle små bacontern og løg på panden, inden kødet kom på, her fik det i nærheden af 10 minutter i alt efter en bruning ved høj varme. Da temperaturen var på 54 grader blev kødet taget af, og efter et hvil på 10-15 min. Skåret i tynde skiver. Det er ikke sidste gang vi køber denne udskæring.